Myndir ˙r hjˇlafer­ frß Mjˇeyri Ý Eskifir­i a­ VÝkurvatni Ý V÷­lavÝk Ý ßg˙st 2002


Hjˇla­ var ˙t sveitina utan vi­ Eskifj÷r­, sem eitt sinn hÚt Helgusta­ahreppur. H˙n sameina­ist Eskifjar­arkaupsta­ en er n˙, ßsamt Eskifir­i hluti Fjar­abygg­ar. Um 11 kÝlˇmetrum utan vi­ Eskifj÷r­ liggur vegur yfir VÝkurhei­i til V÷­lavÝkur. F÷rinni var heiti­ a­ VÝkurvatni sem er vatn upp undir hei­arbr˙ninni, V÷­lavÝkurmegin.


Mjˇeyri Ý Eskifir­i. Hˇlmatind ber yfir


┴ Mjˇeyri fˇr fram sÝ­asta aftaka ß Austurlandi, ßri­ 1786. Ůar var h÷ggvinn EirÝkur Ůorlßksson. Ůetta er lei­i hans, utarlega ß Mjˇeyri. Eskifj÷r­ur Ý baksřn. Frßs÷gn af aft÷kunni og tildr÷gum hennar er Ý 1. bindi Eskju, einnig Ý ßrbˇk Fer­afÚlags ═slands 2002, bls. 167


Steinn ß lei­i EirÝks


SÚr inneftir til Hˇlmatinds. Hvammur nŠst


Komi­ a­ hßkarlshjalli Gu­jˇns GÝslasonar. Hann verkar ˙rvals hßkarl og hefur hjall sinn a­ Helgust÷­um


Gu­jˇn tˇk vel ß mˇti okkur og fengum vi­ gˇ­an bita hvert. Sß yngsti Ý hˇpnum haf­i ■ˇ ekki enn komist ß brag­i­


Helgi fˇr fimlega me­ kutann


Helgusta­ir. Fornt sřslumannssetur


Um Helgusta­askar­ og Op yfir Ý Oddsdal er ein af g÷ngulei­unum sem Fer­afÚlag fjar­amanna hefur merkt me­ stikum. Ůetta er merkingin vi­ endann hÚrna megin


Skilti vi­ slˇ­ann uppÝ silfurbergsnßmuna


HÚr erum vi­ ß tali vi­ Sj÷fn ß ┌tstekk sem var vi­ heyskap






Ůeir eru fallegir hundarnir hennar Sjafnar



┌tstekkur er sÚrkennilegt bŠjarstŠ­i, alveg ni­ur vi­ sjˇ, undir br÷ttum mel. A­ s÷gn er fr÷nsk sk˙ta grafin Ý hˇlnum


┴ melnum ofan vi­ bŠinn ß ┌tstekk er lei­i fransks lautinants er var­ fyrir vo­askoti ■egar foringjar af herskipi gengu Ý land til lˇuvei­a ßri­ 1864


Minningarskj÷ldur ß lei­iskrossinum


TŠkjagla­ur hundur Ý Stˇru-Brei­uvÝk


Stˇra-Brei­uvÝk nŠst, ˙tstekkur ni­ri vi­ sjˇinn


HÚr skiptist vegurinn. Hundur ˙r Stˇru-Brei­uvÝk fylgist me­ ■essum ˇvenjulegu vegfarendum


SÚr til V÷­lavÝkur, VÝkurvatn nŠst. Ůar var eitt sinn nykur samanber eftirfarandi s÷gu:

═ VÝkurvatni Ý Vatnsbotni mi­ja vegu milli VÝkurhei­ar og V÷­lavÝkur var for­um illvŠttur Ý lÝki nykurs. Trufla­i hann menn mj÷g vi­ silungsvei­i Ý vatninu.
Leitu­u n˙ VÝkurb˙ar til Hˇlmaklerks um a­sto­ sem taldi ■a­ ekki au­gert a­ koma vatnsskratta ■essum burt. Taldi hann ■ˇ a­ ˇfreskjan myndi lÝtt kunna vi­ sig Ý vÝg­u vatni og lÚt koma ■anga­ me­ tv÷ ˇskÝr­ b÷rn utan ˙r VÝkinni. Prestur skÝrir n˙ b÷rnin upp˙r vatninu og heldur ■rumandi rŠ­u. A­ skÝrninni lokinni fˇr a­ sjßst ˇkyrrleiki ß vatninu og apalgrßr hestur steig upp ˙r ■vÝ fjŠrst presti. Hljˇp hann me­ ˇtr˙legum hra­a nor­ur og upp fjalli­ og steypti sÚr Ý GrŠnavatni­, sem liggur Ý svokalla­ri Sveif milli Haugaaxlar og Dysjar.
Ţmsir sßu hann ■ar sÝ­ar og ■ß rau­an a­ lit, ■ß haf­i hann fax og tagl meira en ß hestum og var ˇgurlegur ßsřndum. Nykurinn er au­■ekktur frß hesti ß ■vÝ a­ hˇfar hans sn˙a aftur.


Gott rennsli var ni­ur hei­ina. SÚr inn Rey­arfj÷r­

┴rni Ragnarsson